En invitation til seminardage om forældreskab i København

 

Dato for det kommende forældreseminar er ikke fastsat kontakt instituttet på post@imago.dk hvis du vil  høre nærmere.

-  inspiration til jer som er forældre eller kommende forældre og andre interesserede

med

Kirsten Seidenfaden og Susanne Søborg Christensen

på Christianshavn, København

Vi har sat 3 dage af til dette seminar og I kan vælge at deltage 1 - 2 eller alle 3 dage.

Tid og Sted:

Dato for det kommende forældreseminar er ikke fastsat kontakt instituttet på post@imago.dk hvis du vil  høre nærmere.

på Christianshavn, Overgaden neden Vandet 33, stuen 1414 Kbh. K

Program:

Fredag kl. 9.30                  
individuelle aftaler med de enkelte par og par-dialoger

Lørdag kl. 9.30 – 16.00
er en undervisningsdag med oplæg om tilknyning, udvikling og mentalisering                                  

Søndag kl. 9.30 – 16.00 er en træningsdag for dem der gerne vil lære den anerkendende dialog

 

Der er 3 vigtige budskaber, som vi kunne ønske, at I tog med jer fra dette kursus.

1. At få en klar viden om hvad kontakt er og hvad det betyder for jeres barns udvikling

Vi vil prøve at levendegøre begreber som tilknytning og mentalisering, og beskrive hvordan den form for kontakt du har med dit barn er af gørende betydning for, hvordan dit barn udvikler sig ..på alle mulige niveauer hele vejen rundt…hvordan barnet udvikler sig som menneske….alt det vi forbinder med kvalitet som  menneske…et barn der er harmonisk og har det godt med sig selv, med venner og samtidig en selvstændighed , og oplevelse af hvem det selv er i et selvværd og en selvtillid.

Vi vil tale om hvordan vi mener, at det lille barn kun kan finde ud af sig selv ved at blive spejlet –set og hørt. Om at det kun er gennem afhængighed, at det kan udvikle selvstændighed. Om at kunne være i kontakt med sig selv som en forudsætning for at være i kontakt med andre…når vi møder det lille barn på en kontaktfuld måde så hjælper vi barnet med at være i kontakt med sig selv.

Vi vil drage parallellen til den voksne: Når vi som voksne møder hinanden på en kontaktfuld måde ved at blive lyttet til og forstået (føler os set og hørt) så oplever vi kontakten og omsorgen og anerkendelsen og falder mere til ro i os selv med os selv….vi mærker os selv mere gennem den andens lyttende øre og øjne.

2. Om vi som forældre er parate til at lære os selv at kende, så vi kan være der for børnene på en mere moden og integreret måde.

Når jeg ved, hvad det er der gør mig handlingslammet, når jeg står overfor mit grædende barn i supermarked, og det rammer ind i mit eget billede af mig selv som værende perfekt især i rollen som mor/far.

At jeg kan fortælle min partner om min magtesløshed og gennem min fortælling blive opmærksom på hvordan det for eksempel kunne hænge sammen med hvordan min mor ikke kunne rumme mig og mine følelser..hvordan hun prøvede at dysse på mig når jeg viste stærke følelser og hvordan jeg måtte undertrykke mine følelser, ikke vise dem, for ikke at gøre hende ked af det og på den måde ikke selv fik lært hvordan jeg godt kunne have stærke følelser og bearbejde dem. Når jeg forstår mig selv og min magtesløshed, som hører min historie til, så kan jeg bedre afgrænse min følelse fra mit barns følelser og lade hende/ham have sine følelser og jeg kan bedre rumme mit barn og lade ham/hende komme gennem f.eks  ked af det-heden og lære at regulere sine følelser gennem min måde at rumme ham/hende på.

Når jeg bedre kan rumme at mit barn f.eks. græder, så kan jeg bedre og klarere se ham/hende  med hans/hendes  behov for at græde og ved blot at være der som omsorgsfuldt vidne støtte barnet gennem sin egen proces.

Det kan være en stor pille at sluge, hvordan ens barns mulige problemer afspejler, hvordan man selv fungerer i samspillet med sin partner. Men man kan også vende det om at sige: Sikke en mulighed for udvikling, sikke en mulighed for at få mine inderste længsler og drømme om udvikling og nærvær både i mit parforhold og i min familie til at blive virkelighed.

Der kan være situationer hvor vores partner pludselig er overfor vores / mit barn på en måde som jeg oplever som krænkende, kikset, omsorgssvigtende ..her kan vi komme i kontakt med dybe og nogen gange vanskelige følelser som det kan være svære at ”deale” med.

Hvordan kan vi som forældre få skabt det anerkendende rum mellem os forældre som børnene skal leve i og hvordan møder vi børnene med samme anerkendende holdning i børnehøjde, som også indebærer nødvendig respektfuld alderssvarende vejledning.

PROGRAM:

Fredag
fredag er den dag hvor I får mulighed for at lave individuelle aftaler med en af os og derved få mulighed for coaching i dialog processen.

Lørdag
lørdag er en undervisningsdag med foredrag.

1. Susanne Søborg Christensen:
Om Marte Meo metoden
Hvordan kontakt opbygges vedligeholdes og udbygges.

• Om at gå over broen til hinandens virkeligheder.
• Om forskel på anerkendelse og værdsættelse
• Om at beskrive og udvikle kvaliteten i kontakt
• At formålet med en vis kvalitet i kontakten med børnene er, at vi som forældre ønsker at udvikle barnets evner socialt, følelsesmæssigt og tankemæssigt.
• Hvordan kontakt opbygges, vedligeholdes og udbygges ved hjælp af kommunikationsprincipperne:
  • Se - følge - vente - bekræfte - benævne - positiv ledelse -linke.

Relationens betydning for barnets regulering af handlinger, tanker og følelser (herunder søvn og mad).

Små børn reagerer med gråd, uro, søvn- og spiseproblemer og konflikter, når der er dårlig stemning i familien. Hvad angår gråd og uro er det både et udtryk for, at det er deres måde at udtrykke, når der er noget, der ikke fungerer for dem, men det er også udtryk for at små børns hjerner ikke er særlig udviklede endnu hvad angår regulering af følelser. De bliver meget let følelsesoversvømmede – flere gange om dagen. Det kan i sig selv trigge os som forældre, og det kan være svært at rumme.
Et eksempel: Nogle børn får hurtigt et forudsigeligt søvnmønster, mens andre har sværere ved at falde i søvn, eller har mange natlige opvågninger. Dette kan skabe usikkerhed og til tider magtesløshed hos forældrene. Det er vores erfaring At børn der støttes i en god soverytme fra de er helt små, får gode sovevaner resten af livet.

Søvn handler om adskillelse – en del større børn vægrer sig ved denne adskillelse, og vi skal også kunne give ”slip” på barnet.

Ligesom med søvnvaner så har det også afgørende betydning hvordan vi etablerer spisevaner og hvordan vi forholder os til rammerne omkring måltider og spisning fra det helt spæde barn og opefter…også disse temaer vil vi komme ind på.

2. Kirsten Seidenfaden:
Hvordan skaber/udvikler barnet følelsernes og tænkningens intelligens?

• Om tilknytning - affektiv afstemning – anerkendelse –  og mentalisering

Tidligere anså vi tilknytningen i sig selv som det afgørende virksomme. Altså om vi udviklede et mere eller mindre trygt tilknytningsmønster, som så var et grundlag for den voksne tilknytning. Nu er vi på vej over i snarere at fokusere på det der kan udvikles indenfor denne ramme, nemlig kvaliteten af det der kaldes mentaliseringsevnen…evnen til både følelsesmæssigt og tankemæssigt at være i relation til et andet menneske.

Det der nu er blevet mere klart er også, at hjernen ikke blot er det organ der udvikler sig mest i de første måneder og år efter fødslen, men at hjernen i et vist omfang ser ud til at udvikle sig livet igennem, såvel gennem ændring af nervebaner, som gennem celle nydannelse.

I mentaliseringsmodellen går tabet i den utrygge tilknytning ikke i sig selv på at det er "båndet" der brydes, men på hæmning af mulighed for dannelsen af de hjernestrukturer som er afgørende for den senere udvikling.

Indføling og afstemning  - er begreber der betegner den styrende kvalitet mellem mig og mit barn, fordi netop afstemning er et af de vigtigste elementer i hjernens organisering og reguleringsprocesser.

Selvom vi ikke er fuldt færdige med at forstå betydningen af arten af tilknytningstil, samspillet og balancen mellem to forældre har vi nu et bedre grundlag for dels at forstå, dels at skabe det bedst mulige grundlag for vort barns udvikling igennem at sikre tilgængelighed, nærvær og gensidighed de voksne imellem og mellem den voksne og barnet. Noget af den grundlæggende forskel, der kan være mellem den tilknytningsstil børn udvikler, er forskel på barnets evne til at regulere de ofte intense følelses og evnen til mentalisering.

Og det du så ser folde sig ud hos jeres barn og det vi kan se kommer til udtryk er barnets voksende stress-robusthed, større opmærksomheds-evne og tænkevne.

Samlet er disse psykologiske personligheds-kvaliteter de vigtigste i det vi kalder selv-reguleringen som danner basis for barnets refleksive evne – mentaliseringsevnen.

Målet er at beherske selvreguleringens to måder: Alene og sammen. Dels regulering i samspil i relationen, dels selvregulering via egen-regulering. Dette vil være afgørende for kvaliteten af al senere væren såvel individuelt som især i de nære relationer.

Stress hos dit barn?
Kan dit barn blive stresset? Ja. Er det et problem for barnet? Nej ikke hvis vi som forældre ser det og forholder os til det som ovenfor beskrevet. Er mere vedvarende kroniske stresstilstande et problem? Ja! Vi kan opfatte omsorgssvigt som et permanent stressfuldt sted for barnet, hvor vi har vished for de særdeles negative korttids effekter som affektiv/følelsesmæssig dårlig regulering, impulsivitet, ringe angsttolerance og nedsat modulering af aggression og langtidseffekter i form af øget psykisk og fysisk sygelighed, kortere livslængde, - et dårligere liv så at sige.

Jeres robuste barn
Vores ønskedrøm som forældre er at se vort barn udvikles til et sundt og psykisk robust barn! Der er meget der tyder på, at det er i genopretningen af den gode nære kontakt at denne udvikling finder sted. Således at forstå, at hver gang jeg som forælder hjælper mit barn (og mig selv) med at genetablere den trygge kontakt efter en stress-situation eller konflikt, bidrager jeg mest muligt til mit barns udvikling. Det kalder vi reparationsarbejde.

Denne proces er fuldstændig parallel til det vi kan opleve i den anerkendende dialog når vi i parforholdet mødes efter en uenighed eller konflikt …det er også denne genetablering af kontakt og forståelse mellem os forældre der skaber ny udvikling i parforholdet og forældreskabet.

Mentalisering
Mentalisering er en af hovedmekanismerne i selvreguleringsevnen.  Begrebet dækker den individuelle og gensidige refleksion og afgrænsning.

Alt dette glæder vi os til at folde ud sammen med jer i løbet af lørdagen.

Søndag
Søndag er en træningsdag.

Den Anerkendende Dialog

Om søndagen har vi fokus på hvordan man samarbejder som forældre…den allersværste samarbejdsopgave man kommer på, er at være sammen om at opdrage sine børn.

Vi vil gerne give jer mulighed for selv at prøve at være i Den Anerkendende dialog med jeres partner…. eet er at høre om det og læse om det, men det giver en helt andet udgangspunkt at have prøvet at være i processen med at spejle, anerkende og indføle..fordi det er med denne proces, som med al anden læring, at det skal prøves og øves. Ligesom med skiløb, så skal man øve ploven før det bliver rigtig sjovt og før man kan tage stilling til om skiløb er noget for mig.

I løbet af sådan en dag vil I allerede vide meget mere om hvordan I kan bruge dialogen i hverdagen

Hvornår oplevede I sidst at stå i en situation hvor I så forskelligt på, hvad der skulle gøres og hvordan kom I ud af den situation?

Stillet overfor den opgave nogle gange også at se forskelligt på måder at tackle og opdrage på … her er den Anerkendende dialog en mulig konstruktiv vej at gå…at udvikle samarbejdsrelationen så begges måder at se både opgaven / og løsningen på, kan få plads og blive hørt og forstået af partneren.

Når vi har valgt at kalde metoden Den Anerkendende Dialog, så er det fordi anerkendelse er det centrale begreb i vores måde at tænke og arbejde på.

Anerkendelse betegner i denne sammenhæng en grundholdning, hvor vi er i stand til at sætte os i vores partner sted og se verden gennem partnerens øjne. Anerkendelse er noget andet end værdsættelse, som betyder at sætte pris på. Anerkendelse indebærer at kunne respektere, at vores partner kan have andre versioner af virkeligheden end vores egen. Forskellighed er ikke lig med forkerthed. Anerkendelse har en fantastik virkning. Den gøder, understøtter og sætter gang i en masse positiv udvikling. Når vi får anerkendelse af vores partner, føler vi os nemlig set, hørt, forstået og respekteret som den, vi er. Det giver en ro og tryghed, der er en helt afgørende forudsætning for, at din partner tør forandre sig, og du kan udvikle dig…og jeres barn kan folde sig ud i tryghed.

At være i ”den anerkendende Dialog” er ikke bare en midlertidig proces. Når først den er kommet ind under huden, kan selve tankegangen og handlemåden blive en helt ny måde at være sammen på, ikke bare som par, men også i forhold til børn, venner og kollegaer.

Vi glæder os til at guide jer i denne proces og dele vores erfaringer.

 

Print